Sanger

SANGER

 

 

Passionen

SANGEN OG PASSIONEN

Hvad er det at synge?

 

Sang er svingninger skabt af et sæt ligamenter, som sættes i svingninger af en given luftstrøm. Lyden af disse svingninger forstærkes og formes af faconen på ansatsrøret, som svingningerne ledes op igennem.

 

Men sang er jo meget mere end dette! Sang kan give gåsehud. Uden at der er en logisk forklaring kan nogle toner sunget af den menneskelige stemme pludseligt trykke på følelsesregisterets knapper. Pludselig samles tårer omkring tårerkanalerne eller mundviene krøller op i et smil.

 

At synge er som at tale et sprog på et andet plan. Vi kan ikke altid forklare, hvad der sker, men det er helt sikkert, at det er kommunikation.

 

Jeg læste engang i en artikel, at urmennesket sang, før det talte. Spørg mig ikke, hvordan videnskaben er kommet frem til dette, men tankevækkende er det!

 

Der kommer næsten altid toner ud af mig. Sommetider lægger jeg slet ikke mærke til det og må leve med de overbærende smil de andre handlende i Fakta sender mig. Uden sangen ville mit liv være tomt!

 

Nogen siger, at min stemme er smuk. Det ved jeg ikke! Men jeg ved, at den kan fortælle historier og røre noget mennesker. Jeg ved, at den kan trøste og bringe glæde. Jeg ved også, at den kan berette om en hel unik kærlighed, som jeg selv har oplevet, nemlig kærligheden fra Gud. Det gør mig stolt ... Og det giver mig lyst til at synge endnu mere!

 

 

Copyright © All Rights Reserved

FIND MIG

 

 

VocalShop & PhotoART

Mette Risager

Alexandragade 8

5000 Odense C