Gospel

GOSPEL

 

 

Drivkraften

LIDT TANKER OM GOSPEL

Hvad får tusindvis af kridhvide danskere til storme de danske kirker, slippe alle hæmninger og give sig hen i sang, som per historisk tradition “tilhørte” sorte slaver i kolonitidens Amerika?

 

Afroamerikanerne sang i deres under-trykkelse sange om håb og sange om et bedre liv i frihed - Om ikke før, så frihed hos Gud i livet efter det jordiske.

 

Den virkelighed de afroamerikanske slaver oplever er langt fra den virkelighed den moderne dansker lever sit liv i. Alligevel er der noget i gospelmusikkens budskab og væsen, som taler til os i Danmark i dag.

 

Måske har vi også behov for at blive sat fri. Ikke fra kummerlige forhold og hårdt opslidende arbejde i bomuldsmarken, men fra andet, som binder os i vores hverdag. Vi er måske også en slags slaver, bare i et andet perspektiv. Slaver af forbrug. Slaver af egne og andres forventninger til os. Slaver af en kultur, som kun giver plads til perfekte smukke slanke fejlfri mennesker.

 

Mange oplever, at det at synge gospel sætter fri. Gospel er ikke eksklusiv, der er plads til alle. Når man synge i et gospelkor oplever man et unikt fællesskab, som går på tværs af køn, alder, uddannelse, social klasse ...

 

Forskning viser endog, at det at synge kor styrker immunforsvaret. Et svensk forsknings-projekt har påvist, hvordan mennesker, som  jævnligt dyrker kor-aktivitet er mindre stressede og har et bedre selvværd end baggrunds-befolkningen. (læs mere her)

 

Som jeg ser det, er der ikke rigtig nogle gode grunde til ikke at synge gospel …

 

 

Copyright © All Rights Reserved

FIND MIG

 

 

VocalShop & PhotoART

Mette Risager

Alexandragade 8

5000 Odense C