Dejlige børn

DEJLIGE BØRN

 

Unikke og smukke

DEJLIGE BØRN

Mit kamera elsker smukke naturlige smil. Børn er deres egne, og man kan ikke tvinge smilet frem. Derfor leger vi med børnene indtil de føler sig trygge og vil lege og grine med!

 

Lad børnene være så naturlige som muligt. Alt for vandkæmmede og artige børn er ikke så udtryksfulde som børn, der ligner sig selv.

 

Fotografering af dit barn i mit studie koster 600,-

 

Skal der være flere familiemedlemer på billederne? Det kan sagtens lade sig gøre :o) ... I skal blot lægge 100,- oveni prisen per ekstra søskendebarn /forælder/bedsteforælder.

 

Du får en CD med sorterede og redigerede digitale billederne, og du kan benytte billederne, som du har lyst til!

 

Du får alle billeder i både farve og sort/hvid.

 

Kontakt mig, så aftaler vi en tid til fotografering af dine skønne børn

 

 

KONTAKT MIG

 
 
 

VÆRD AT TÆNKE OVER

Nogle børn elsker rampelyset og andre synes, at det er mere grænse-overskridende at være "på". Hos mig er der plads til begge slags!

 

Det bedste tidspunkt at tage billederne er lige der, hvor de "tøer op" ... Før dette tidspunkt er de for generte, og efter er der risiko for, at de bliver for vilde og overstadige.

 

Gode råd:

  • Det skal være sjovt at blive fotograferet, og dit barn skal helst synes, at de ting, jeg præsenterer dem for, er det mest spændende, som foregår i rummet. De skal derfor ikke have lov til at lege med mine eller andre ting, før vi er færdige.
  • Gå gerne med ind på tæppet for at skabe tryghed, men lad mig være klovnen ;o) ...
  • Min pædagogik er streng. Barnet får kun lov til at se mine ting, når han/hun sidder på stolen på mit tæppe.
  • Bruger han/hun stadig sut? Så tag den fra ham/hende, før i kommer op til mig, sådan at kampen ikke skal tages i rummet.
  • Forvent ikke gode billeder af jeres institutionsbarn efter en lang dag i børnehave/vuggestuen. Børn i institutionsalderen er velkomne i mit fotostudie ... om formiddagen ;o)
  • For mørkt tøj/marineblå forsvinder ind i baggrunden. Vælg noget, som er lidt lysere.
  • Store print og synlige mærker på tøjet er ikke pænt på billederne, forde de ofte bliver skåret midt over.

 

Jeg laver billederne i 3 forskellige formater (1x1, 3x4 og 1x3). Sig til, inden vi begynder, hvis I ønsker særlige formater.

 

Jeg stiller lyset lidt forskelligt på billederne, så I får billeder med så forskelligt udtryk som muligt. Nogle er meget traditionelle og skolefoto-agtige og andre har et større kunstnerisk udtryk. Begge dele har ret, synes jeg.

 

Når du får jeres billederne af jeres barn, har jeg valgt de 30 bedste ud. Det er fuldstændigt mit professionelle valg og subjektive vurdering, og når du modtager billederne, har jeg ikke andre billeder end disse. Til gengæld får du dem alle uden merpris og du kan benytte dem, som du har lyst!

 

Start med at gemme billederne elektronisk (husk "import". Når du laver drag and drop vil nogen computertyper kun importere billedernes thumbnails og derved miste en stor del data). På grund af billedernes store datamængde gemmer jeg dem kun i en begrænset periode.

 

 

 

Copyright © All Rights Reserved

FIND MIG

 

 

VocalShop & PhotoART

Mette Risager

Alexandragade 8

5000 Odense C